Om os | Mai Visto
౨ৎJULEGAVER BYTTES FREM TIL 15/1-24 ⍋ | Længere leveringstid grundet travlhed
×

Nyheder Alle produkter Øreringe Halskæder Armbånd Adventskalender 2024 Ringe Mai Visto Exclusive Mest solgte Gavekort

BAG OM MAI VISTO

 

Mit navn er Lærke Bang Horsbøl Sørensen og jeg er skaberen og ansigtet bag Mai Visto. Hele idéen og konceptet bag smykke brandet Mai Visto startede egentlig for år tilbage, hvor jeg ikke synes jeg kunne finde nogle smykker som var lige mig, og hvis jeg så gjorde var de uhyrligt dyre. Jeg satte mig ned og prøvede at tegne og skitsere en masse smykkestilarter, som jeg kunne lide. Jeg samlede dem alle i en mappe, og skrev og opsøgte flere smykkeværksteder, butikker og webshops i Aalborg og omegn og spurgte om de ville hjælpe mig igang med mit lille smykkeprojekt! Men da jeg var så uerfaren og kom uden en forretningsplan og hel brugbar ide, takkede de alle nej, men held og lykke med rejsen fremover. Der gik et år efter nedturen og jeg prøvede at opstarte Mai Visto som et tøjbrand, hvor jeg trykkede mit daværende logo (en bloggerplante :D) ned på selve t-shirten. Dog kunne jeg ikke få det til at fungere i og med jeg kun ønsker at sælge produkter som jeg selv kan stå inde for. 

Ca. 4 måneder efter faldt jeg over ideen, at lave håndlavede smykker af dele man sætter sammen, SÅ jeg søgte ihærdigt på alle smykkedele hjemmesider der overhovedet findes, og skabte mig et lille lager. Her begyndte min rejse og resultaterne af mit arbejde blev bedre og bedre: smukke og stilrene smykker til fair priser. I maj 2021 begyndte jeg så endelig at fjerne resterne af t-shirts billederne med det slidte print, og postede billeder af mine nye smykker. Her tog det fart og efter min populære “studenterkollektion” i juni 2021, er min lille forretning ellers steget for hver dag der går. 

Jeg har altid interesseret mig for iværksætteri. Min far er selv iværksætter & jeg har altid interesseret mig for hans arbejde og hans måde at drive sin forretning på. Man kan vel sige det ligger lidt i mit DNA, alt det her med iværksætteri og business. 

Hos Mai Visto går vi utrolig meget op i forskelligheden af vores smykkers stilarter, så der altid vil være et smykke som matcher netop din personlighed. Vi behersker os i at fremstille alle vores smykker i 925 sterlingsølv med eventuel forgyldning. Derudover benytter vi også de populære sten: ferskvandsperler, emaljeperler, glasperler og halvædelsten. Alle vores smykker er håndlavet og vil altid blive lavet på bestilling, så du kan være helt hundrede procent sikker på, at netop dit smykke er unikt. Vores smykker er både klassiske, men også street. De har det hele og kan derfor benyttes af alle, uanset hvilken stil man har. Hos os ønsker vi at alle kan være med - også en studerende på su, derfor får du kvalitetssmykker til en fair pris. 

Mange knus og kram:

Lærke Bang Horsbøl Sørensen

Læs eller genlæs den fine artikel om min iværksætterrejse, og vejen til vores splinternye og smukke showroom/lager i Aalborg her!
LÆS HER